NYHED

Positivt årsregnskab for SEF

SEF koncernen har vendt det negative resultat i 2022 til et positivt resultat på 80 millioner kroner efter skat i 2023. Resultatet er især positivt påvirket af salget af udviklingsselskabet Haseloff, der var forbundet med koncernens ejerskab af den tyske vindmøllepark i Niemegk.

”Vi er selvfølgelig enormt glade for at kunne fremlægge et positivt resultat for 2023, især med tanke på det udfordrende år, vi havde i 2022,” siger bestyrelsesformand i Fonden SEF, Søren Bøving Andersen.

SEF-koncernen har netop offentliggjort sin fulde årsrapport for 2023. Heri kan man få indblik i både regnskab, klimaregnskab samt artikler omkring koncernens datterselskaber og øvrige aktiviteter. 

”Det positive resultat er et udtryk for, at vi både har skabt en mere bæredygtig drift, og at markedet har været mere stabilt end i 2022,” fortæller administrerende direktør i SEF A/S Jens Christian Lundholt.

Ved henvendelser fra pressen kontaktes kommunikationsansvarlig i SEF, Amalie Højgaard. Tlf: 51884829