NYHED

SEF Energi har – igen i år – landets mest tilfredse kunder

Højeste kundetilfredshed

SEF Energi fastholder førstepladsen på et flot niveau med en kundetilfredshed på 74,5. Iflg. undersøgelsen falder kundetilfredsheden med 0,7 indekspoint, men det må i lyset af det seneste års turbulens i energibranchen betegnes som værende stabilt. 

Det er et flot niveau – og det er ikke mindst flot at kunne fastholde så højt et niveau. Der er et godt stykke ned til andenpladsen, så man må sige, at SEF i år cementerer deres høje service og nærhed til kunderne,” siger Sofie Breum, Country Manager, EPSI Rating Danmark. 

Kunden i centrum

Vi lever i en tid, hvor energibranchen i høj grad oplever en øget interesse fra forbrugerne, og forbrugerne har aldrig været mere engagerede i deres forhold til deres el-leverandør. I tråd med udviklingen viser EPSI-undersøgelsen, at det er meget vigtigt for kunderne, at de modtager rådgivning fra deres energiselskab, og at de føler, at deres selskab sætter dem i centrum.

Personlig og faglig kundebetjening

Den aktuelle energisituation har forårsaget, at kundecentret hos SEF Energi har fået markant flere henvendelser fra kunder end tidligere.
Kundecenterchef hos SEF Energi Allan Pendegast understreger, at de i Kundecentret er meget bevidste om at give kunderne en god, personlig og faglig betjening.

Det er meget vigtigt for os i SEF Energi, at man som kunde føler sig mødt af både faglighed og imødekommenhed, når man ringer ind til os i Kundecentret”, udtaler Allan Pendegast.  

Derudover er der i kundecentret et stort fokus på at være i øjenhøjde med kunderne. Det betyder, at alle kundecentermedarbejdere har frihed til at bruge den tid, der er nødvendig på den enkelte kunde. “Vi har kollegaer siddende med mange års erfaring i kunderådgivning og ikke mindst en stor grad af empati. Det betyder, at vi har lettere ved at have en god dialog med fokus på den enkelte kunde og hjælpe med kundens specifikke problemstilling”, siger Allan Pendegast.

Stærke værdier

En anden forklaring på det fine resultat af kundetilfredshedsundersøgelsen kan meget vel ligge i, at man i moderselskabet SEF har tydelige holdninger til den verden, vi alle er en del af.

Markedsdirektør i SEF Energi, Claus Holm Andersen, udtrykker det således: ”Det er en bærende værdi for alle os i SEF-koncernen at vise vejen til rationel anvendelse af ressourcer og til forebyggelse af klimaforandringer”. Dette kommer bl.a. til udtryk gennem SEF-koncernens arbejde med FN’s verdensmål samt koncernens store fokus på bæredygtighed. 

Vi er naturligvis meget tilfredse med resultatet af undersøgelsen, men vi kommer på ingen måde til at hvile på laurbærrene. Kåringen motiverer os blot til at gøre endnu mere for vores kunder i fremtiden”, slutter Claus Holm Andersen.

Læs EPSI Danmarks pressemeddelelse her samt hele undersøgelsen.