NYHED

SEF indgår partnerskab med Heartland

Vi er stolte af at være trådt ind i et partnerskab med Heartland. Når festivallen løber af stablen fra den 12.-14. juni 2025, kan du finde os til en sanselig oplevelse i ly af skoven.

Vi er glade for at kunne dele, at vi er partner på årets Heartland Festival. Vi synes i al beskedenhed, at Heartland og SEF det perfekte match. Vores grundlæggende værdier og fokus på bæredygtighed både flugter og supplerer hinanden godt. Heartland Festival har miljømæssig bæredygtighed som et afgørende omdrejningspunkt i festivaloplevelsen, og i SEF-familien ønsker vi at tage hensyn til planetens begrænsede ressourcer. Det gør vi ved at give tilbage til den verden, vi er en del af. Vi er derfor stolte af at levere energiløsninger til Egeskov og Heartland med naturen i fokus.  

I SEF vil vi ikke lægge skjul på, at strøm bare er strøm. Men det aftryk, du sætter via din elaftale, betyder noget. Og netop dit aftryk og din forbindelse og sammenhæng med verden omkring dig, vil vi gerne udfolde på årets Heartland Festival.  

Barfodsvandring og sluk-moments

Vi glæder os til at invitere dig til barfodsvandring i skoven på Heartland. Her kan du opleve alle de positive fordele, det har på dit mentale helbred at blive tættere forbundet med naturen og dig selv. Vidste du for eksempel, at når du går i græsset med bare tæer i 15 minutter, så kan du genstarte dig selv efter et jetlag?   

Du kan også blot tage en pause og nyde lydene fra naturen, som pibler ud igennem høretelefonerne. Hvis du er en early bird,  tilbyder vi breathwork-sessioner kl. 09.00 fredag og lørdag, så du kan starte dagen ud med at tjekke ind hos dig selv, og blive ladet op til festivalen åbner.    

I SEF-familien glæder vi os til at tage hul på vores første år på festivalen, hvor vi også introducerer markedets første elaftale med naturen i fokus. Den kalder vi MereEndEl. 

Henvendelser rettes til presseansvarlig i SEF-koncernen, Amalie Højgaard Hellesen. Tlf: 51884829, mail: ahh@sef.dk