NYHED

Tak for en hyggelig efterårsdag i SEF Skov- & Naturområde

Tirsdag d. 14. oktober havde vi inviteret SEF Energis lokale kunder ud til SEF Skov- & Naturområde. Et projekt i Tved, som vi i SEF overtog i januar 2025 til gavn for klima, grundvand, biodiversitet og lokalbefolkning.  

Vi vil gerne sige tak til alle, der kom ud og oplevede det smukke, naturrige område, som vi i SEF-familien er så stolte af at kunne dele med jer kunder. Vi har længe gerne ville vise det frem, og denne efterårsdag var en perfekt anledning. 

På dagen var der mulighed for at plukke æbler, lave snobrød over bål, smage hjemmelavet æblemost og få en rundvisning i området. 

Herunder kan du se en lille stemningsvideo fra dagen.

Hvad er SEF Skov- & Natur?

SEF Skov- og Naturområde ligger i Tved på Sydfyn og består af 91 hektar økologisk landbrug. Vi har i SEF-familien planer om at omlægge jorden til et stort skov- og naturområde, der skal blive et naturligt samlingspunkt for lokalbefolkningen i Svendborg og omegn.

I SEF tror vi på, at vi som virksomhed ikke er en ø. Vi er en del af det omkringliggende samfund, og vi vil gerne påtage os ansvaret for at gøre en positiv forskel. Klimaet er i krise. Naturen kræver handling nu. Det er vi som mennesker og virksomheder nødt til at gøre noget ved.  

Med dette projekt adresserer vi både handling på klimakrisen og handling på biodiversitetskrisen. Men vi vil også skabe muligheden for en endnu bedre forbindelse mellem mennesker og natur. 

Ved henvendelser fra pressen kontaktes kommunikationsansvarlig i SEF, Amalie Højgaard. Tlf: 51884829