NYHED

10 millioner til SEAF

Sydfyns Elforsynings Almennyttige Fond kan se frem til en vitaminindsprøjtning på 10 millioner kroner fra Fonden SEF, så SEAF også i fremtiden kan være en aktiv medspiller i en nytænkende udvikling af Sydfyn.

Jeg er rigtig glad og stolt over, at SEAF får lov til at fortsætte det vigtige arbejde i at støtte op om de mange spændende projekter, der er her på Sydfyn. Fonden rummer en bred palet af projekter, og det er særligt energi- og miljø projekter, der vil blive prioriteret højt i SEAF i fremtiden” siger adm. direktør for SEF, Anders Banke.

Årsagen til at Fonden SEF har mulighed for at afsætte millionbeløbet til SEAF er salg af Energi Danmark aktier.

SEAF siden 2015

I 2015 stiftede SEF den almennyttige fond, SEAF, og indskød dengang 20 millioner kroner. Det er vigtigt for Fonden SEF at støtte innovative projekter i lokalsamfundet, så Svendborg og SEF sammen går forrest og tager ansvar for den grønne omstilling. Derfor vil SEAF særligt gerne støtte almennyttige projekter inde for energi- og miljøområdet, men fonden støtter også projekter inden for Kultur, idræt og kunst.

SEAF uddeler støtte to gange årligt, og ved hver ansøgningsrunde er der flere end 100 ansøgere. Omkring 30 procent af ansøgningerne, vælger fondens bestyrelse at støtte op om.

Det er vigtigt for SEF, at vi sikrer energi til velfærd og vækst på Sydfyn, og ved at støtte SEAF med 10 millioner kroner, kan vi sikre den gode energi for vores lokalsamfund i fremtiden,” fortæller Anders Banke.

Siden SEAF blev stiftet har fonden uddelt mere end 14.000.000 kroner, fordelt på mere end 400 lokale projekter i Svendborg Kommune.

Du kan læse mere fonden og finde ansøgningsskema her:

SEAF – Sydfyns Elforsynings Almennyttige Fond

Næste ansøgningsfrist er den 18. september 2022.