Administrerende direktør i SEF, Jens Christian Lundholt, fylder 50 år mandag d. 13. maj. I den anledning har han svaret på 10 spørgsmål om både privat og professionelt.
Hvad er det første du gør, når du står op om morgenen?
Børnene er efterhånden blevet så store, at jeg har et kort ritual, der helt simpelt består af bad, påklædning og morgenmad. Min yngste søn på 11 sætter vækkeuret til klokken 6 for at nå at spise havregryn med mig, inden jeg kører afsted på arbejde. Det er en god start på dagen.
Hvordan balancerer du arbejde og privatliv?
Både min kone og jeg har jobs, der kræver tid og indsats. Til gengæld prioriterer vi, at vi er fuldt ud nærværende, når vi er sammen som familie. Og den økonomiske frihed, vores jobs fører med sig, investerer vi i tid, rejser og oplevelser med vores børn.
Hvad er god ledelse for dig?
Min erfaring er, at god ledelse handler om, at man sørger for at få dét til at ske, der ellers ikke ville være sket. Jeg vil sige, at jeg har en involverende tilgang, og jeg har meget stor respekt for andres kompetencer. Jeg har aldrig betragtet mig som verdensmester til noget – jeg har mere haft rollen, hvor jeg har spillet andre gode. For mig er sparring essentielt, og uanset hvad jeg har lavet, og hvilken rolle jeg har haft, så har min tilgang til alle typer af opgaver altid været bundet op på samarbejde.
Hvad betyder naturen for dig?
I mange år har naturen bare været der. På den måde har jeg nok taget den lidt for givet tidligere, hvorimod den nu er overgået til at være et bekymringspunkt. For nylig hørte jeg Sebastian Klein sige i radioen, at: ”Vi skal holde op med at betragte naturen som noget billigt lort.” Det er virkelig gået op for mig, at vi skal sørge for at passe ordentligt på den. Der er sket en bevægelse inde i mig de senere år, hvor jeg har erkendt, at naturen ikke bare er en selvfølge.
Hvem har inspireret dig?
Må man nævne familie? Min far, Niels Ebbe, var 50 år, da jeg blev født. Han havde en fortid som jernbanesabotør under 2. verdenskrig og måtte flygte til Sverige. Her meldte han sig til den Danske Brigade og var med i genindtagelsen af København.
Han var nødt til at lukke sin rådgivende ingeniørvirksomhed da jeg var lille, fordi han simpelthen ikke kunne koncentrere sig om arbejdet. Dengang hed det ikke noget, men i dag ville vi helt sikkert kalde det PTSD. Han var i sin ungdom igennem mere end de fleste. Med baggrund i det skrev han undervisningsmaterialer til skoler og tog rundt og holdt foredrag om det i min opvækst.
Hans historie betød, at han var færdig på arbejdsmarkedet da jeg gik i skole, og vi tilbragte derfor enormt meget tid sammen. Han har givet mig en ballast med i livet, når det kommer til ordentlighed, regler og rammer og retskaffenhed. Man kan vel sige, at han har givet mig et grundlæggende værdikompas. Jeg kan se, at hvis jeg bliver udfordret arbejdsmæssigt, så er det fordi jeg bliver trådt over mit værdikompas. Min far var et helt igennem ordentligt menneske, og han havde meget skarpe holdninger til, hvad der var rigtigt og forkert. Det kan jeg godt genkende i mig selv, hvor jeg i enkelte øjeblikke kan have meget stærke overbevisninger – men jeg vil også sige, at jeg er i udvikling omkring det. Det er vigtigt for mig at kunne erkende, hvis verden ikke ser ud, som jeg først antog.
Arbejdsmæssigt har jeg også været inspireret af de mennesker, som har et godt værdikompas og som har ordentlighed med på arbejde. Det er en kvalitet, jeg virkelig værdsætter.
Hvordan kobler du bedst af?
Jeg har lavet en biografklub sammen med min datter på 17. Vi ser film flere gange om måneden – og nogle gange i virkeligheden også noget, der er for dumt til at betale for at se. Men det er en virkelig hyggelig tradition, som jeg virkelig værdsætter.
Og så bruger jeg enormt meget tid i 6. Juli Garden, som er Fredericias bygarde. Her har mine tre børn været aktive, og jeg er en del af bestyrelsen. Når jeg er aktiv med garden, er der ikke plads til arbejde eller andet i hovedet. Det er fantastisk at være sammen med de unge mennesker og hjælpe dem med at udøve deres musik og komme til konkurrencer. Og det bedste ved samværet med dem er, at jeg altid får en tro på, at verden er et godt sted, og at det hele nok skal gå.
Hvordan har du det med din alder?
Mange siger til mig, at 50’erne er den bedste alder. Det tror jeg egentlig ikke en dyt på. Min sjoveste sommerferie er stadig den, jeg havde lige efter 3.g. Men jeg har det egentlig lidt svært med min alder. Jeg har sådan en opfattelse af, at jeg ikke selv tilhører den aldersgruppe.
Har du nogle hemmelige laster?
Når vi har været på ferie i USA, ved ungerne og jeg ikke noget bedre end at spise store, beskidte burgere. Det er en konstant forhandling, for min kone deler ikke helt den samme begejstring. Jeg er meget glad for, at jeg har hende til at stå på mål for den sunde livsstil.
Hvad er det bedste råd, du har fået?
Jeg har fået mange, men det er altid svært at huske dem, når man lige bliver stillet spørgsmålet. Men jeg forsøger virkelig at efterleve det klassiske råd med at nyde børnene, mens man har dem hjemme. Jeg investerer alt, hvad jeg har af fritid i at være sammen med dem.
Hvordan skal du fejre din fødselsdag?
Jeg har inviteret en masse mennesker til fest i Pakhuset i Fredericia. Jeg har forsøgt at planlægge en fest, der skal være alt andet end en forsamling, der sidder i 6 timer og kigger ned i et glas rødvin. Det bliver med drinks, bartender, musik og hele pakken. Jeg overvejede at lade det passere i stilhed for at se, om folk ville glemme det, men endte alligevel med at gå med at gøre det til en forhåbentlig uforglemmelig fest i stedet.