NYHED

Oplev Hornsleth hos SEF

Væggene i SEF’s domicil, Vores Lys, prydes i denne uge af Hornsleths værker med smukke og kraftfulde farver.

Billedkunstneren har både valgt at fremvise nogle af sine klassiske Hornsleth malerier, men også sine mere provokerende værker med politiske budskaber.

”Jeg vil gerne udstille ude blandt rigtige mennesker, der har mulighed for at opleve og købe kunsten – det er et koncept vi opererer med. Jeg har slet ikke tålmodighed til andet. Jeg vil selvfølgelig også gerne udstille på Brandts eller Statens Museum for Kunst, men jeg er ikke blevet inviteret,” fortæller Kristian von Hornsleth.

Hornsleth blev verdenskendt i Danmark, da han i 2006 lavede sit Uganda landsby-projekt. Kunstprojektet gik ud på at få en hel landsby til at tage kunstnerens efternavn mod at få en gris eller ged.

Kunsten kan både opleves og købes i SEF i hele uge 16, og der er åbent for alle. Åbningstiderne er mandag til fredag fra 8.30-15.30.